OM MIG OG ANBEFALINGER. 

OM MIG:

Jeg hedder Hellan Knudstrup er gift med Morten, sammen har vi 2 sønner (som er udeboende) og bor i et parcelhus i Storvorde. I min fritid cykler jeg en del og henover vinteren går jeg i motion center. Jeg bruger også en del af min fritid på at lave kreative ting.  Jeg er ikke ryger, vores hjem er røgfrit og vi har en hund "Eddie" som er en FT Springer Spaniel. 
Indenfor bruger vi stort set hele vores hus. Børnene har to værelser. Et legeværelse med legetøj og lærings materialer og et tumle værelse, hvor de kan udfordre sig motorisk på skumhynderne og få stimuleret sanserne på div. sanse redskaber. køkken allrum hvor hvor vi spiser og er kreativ ved og en lang gang til div. aktiviteter.
Udenfor har vi en dejlig stor lukket have, med et legestativ med rutchebane, sansegynge, balancebom, legehus, bålsted, stor sandkasse, overdækket skur, med bord/bænkesæt og diverse køretøjer.
På grund af nedskæringer i den kommunale dagpleje, hvor jeg var ansat i 8 år, valgte jeg at starte op som privat børnepasser, da jeg virkelig brænder for at være med til at udvikle børn og give dem en tryg start på livet. Det er en gave at få lov til at opleve deres udvikling.
Jeg er godkendt som privat børnepasser af Aalborg kommune i forhold til dagtilbudslovens § 78 og er godkendt til at måtte have 5 børn. 
I 2014 blev jeg certificeret som naturdagplejer fra Friluftsrådets mærkningsordninger (Grønne Spirer) og vil gerne videreføre det i min private pasningsordning.
Jeg kan tilbyde dit barn en kærlig og omsorgsfuld hverdag i trygge rammer. Det er altafgørende at børn trives, og trivsel for mig, bygger på nedenstående værdier:

  • NÆRVÆR: Børnene kan mærke at jeg altid er til stede. Vi laver mange ting sammen men jeg sørger også for at børnene får lov til at lave ting på "egen" hånd og udvikler sig, uden at føle sig overvåget.
  • TRYGHED: For at børnene trives, er det en forudsætning, at de føler sig trygge. Jeg lægger vægt på at have tæt kontakt til børnene, lytte til deres behov og sørge for den enkelte bliver set.
  • OMSORG: Jeg viser børnene respekt og anerkendelse, giver tid til det enkelte barn. Giver masser af knus og kram.
KURSER:
Jeg har følgende kurser og som privat børnepasser tilmelder jeg mig løbende kurser, uddannelser og forskellige foredrag indenfor det børnepædagogiske område.
  • Børns kompetenceudvikling 0-5 år.
  • Førstehjælpsbevis.
  • Kroppen på Toppen.
  • Inspiration til naturdagplejer. (certificeret naturdagplejer i 2014)
  • ICDP. (samspil og relationer i pædagogisk arbejde)
  • Almen fødevarehygiejne.
  • Leg med sprog.
  • Børns motorik, sansning og bevægelse.
  • Pædagogiske læreplaner, dokumentation og evaluering af pædagogisk arbejde.
  • Den styrkede pædagogiske læreplan.
  • Opfølgende kursus dag til førstehjælpsbeviset.
  • Foredrag "ADHD hos børn" med formand for ADHD foreningen Jette Myglegaard.
  • Foredrag "æblebørn" med sygeplejerske og sundhedsplejerske Anette Straadt.
  • Tidlig opsporing.
  • Webinar "Børnesyn"
Andre vil sige om mig, at jeg er tålmodig, loyal, stabil og engageret.


ANBEFALINGER:

Hvad siger forældrene om mig.

Malte har gået i dagpleje ved Hellan fra han var godt 1 år til han skulle starte i børnehave som 3 årig. Som førstegangsforældre og til et barn som ikke sov så godt og som havde et stort behov for tryghed, var det meget angstprovokerende at skulle aflevere sin lille guldklump til et fremmed sted med fremmede mennesker. Dog forsvandt den angst sig hurtigt. Hellan var super god til at tage imod os, lade Malte bestemme tempoet og lige koncentrere sig om ham så han kunne føle sig lidt tryg. Hun gav sig god tid til at vinke hver morgen og vise Malte ind til de andre børn. Vi som forældre følte os trygge ved at aflevere og vi kunne mærke på Malte at han stille og roligt blev rigtig glad for Hellan.

Jeg som mor og uddannet ergoterapeut har altid haft stor fokus på børns muligheder for at kunne udfolde sig motorisk og det har Hellan sat stor fokus på. Hun lærer børnene at være selvstændige, selv at kunne komme i tøjet, selv kravle op på deres stole, selv tage legetøjet fra reolen og mange andre ting som udvikler børnene i en positiv retning.

Udeliv er også noget jeg synes er vigtig og Hellan er meget ude med børnene, både i hende have, hvor hun har mange dejlige legesager og på tur ude i byen.

Vi har valgt at vores pige Signe skal starte ved Hellan, fordi vi ikke kunne tænke et bedre sted at skulle aflevere vores pige.

Michael og Malene Guldbæk Lassen, forældre til Malte og Signe (2014 og 2017)


En dagpleje med struktur - harmoni - forudsigelighed og høj faglighed. Børnene bliver mødt med respekt, bliver set og hørt i en respekthed og kærlig kommunikation. Børnenes hverdag er daglig fuld af aktiviteter både i naturen der flittigt udforskes samt til kreative aktiviteter ude og inde. Børnenes sanser, motorik og selvstændighed udfordres dagligt i høj fagligt niveau. Klart en 10'er ud af 10 stjerner.

Susan og Jacob Sørensen, forældre til Anders (2015)


Vi oplever Hellan som en meget dygtig og kærlig dagplejer. Hun  har øje for det enkelte barns behov og personlighed. Hun er rigtig god til at give børnene tid til at udforske ting og lege med dem. Hellan planlægger en varieret dagligdag med ture til vandet, i skoven og fodre ænderne så børnene får en masse frisk luft. Hellan bruger meget tid på at børnene får varieret kost som hun selv laver. Til højtider og i dagligdagen laver børnene kreative ting gom de kan have fundet i skoven eller fra vandet, som de får med hjem. Vi oplever, at Hellan holder utrolig meget af vores søn Mathias og hun er dagplejer af lyst. Hun er meget naturlig i sin omgang med vore barn og hun ved hvornår der er brug for et knus og hvornår der skal sættes grænser og det giver os en tryghed som forældre.

Hun taler meget med børnene og hjælper dem med at sætte ord på det de oplever. Hvad angår ferie og fridage har Hellan altid meldt ud i god tid eller sygdom sendt en sms om aften så man er forberedt på det. Til sidst skal nævnes at Hellan og hendes familie altid har vist stor interesse og glæde for Mathias og det har vi kunnet mærke på ham og os selv.

Vi vil hermed give Hellan og hendes dagpleje vores bedste anbefalinger.

Annika og Henrik Hjørringgaard Rasmussen. Forældre til Mathias (2015)


Vores datter har fået en super start på det sociale liv, da hun er så heldig at være i dagpleje hos Hellan. Der er masser af tid og kærlighed til det enkelte barn, altid med øje for det enkelte barns personlighed og behov. Hellan er god til at lave aktiviteter med børnene både inde og ude, det er blandt andet kreative ting som passer til de forskellige højtider, cykelture til fjorden, udendørs leg o.s.v. Mille har fra dag 1 været glad for at blive afleveret hos Hellan, hvilket har gjort os trygge og glade. Mille trives hos Hellan, så en plads i Hellans dagpleje kan varmt anbefales.

Jimmy og Fie Skov, forældre til Mille (2015)


Hellan er helt fantastisk som dagplejer. Marie har fra første dag trivedes hos Hellan og vi har oplevet Marie som tryg, tilpas, velstimuleret og glad. Hellan har en varm og kærlig tilgang til børnene og er samtidig tydelig i sine grænser. Hun har øje for børnenes forskellige behov og personligheder og formår at møde hver enkelt barn, hvor det er og støtte det i sin udvikling. Der er altid plads til et smil og et kram! For Marie har det været helt perfekt at Hellan har fokus på naturen og ude-livet. Musik, sang og bevægelse har altid været en vigtig del i hverdagen, ligesom Hellan har fokus på sprog og sprogudvikling. Hellan er meget kreativ og dygtig til altid at tage udgangspunkt i børnenes evner, så det er dem, der er kunstnerne. Vores opfattelse er, at det at være dagplejer for Hellan er en livsstil - hvilket også mærkes på Hella s mand og drengene, der altid er imødekommende og gene deltager aktivt med børnene. Marie besøger stadig Hellan og gensynsglæden er altid stor!

Vi kan kun give Hellan de allerbedste anbefalinger

Dorte og Lars Norup, forældre til Marie (2013)


Efter 7 gode måneder i pasning ved Hellans Naturdagpleje, er vi grundet flytning nødsaget til at stoppe samarbejdet med Hellan. Vi har været glade for at have Adam i pasning hos Hellan, hvor han hver dag har oplevet en stabil og tryg hverdag. Vi har særligt været glade for udendørsaktiviteterne i Hellan s Naturdagpleje, hvor børnene får rige muligheder for at få friske kinder. Vi har i de 7 måneder ikke oplevet en sygedag fra Hellans side, hvilket vi har være rigtig glade for. Adam kommer med sikkerhed til at savne at være i Hellans Naturdagpleje.

Janni og Rune, forældre til Adam (2015)


Hos Hellan er der rart og trygt at være. Vores søn har altid elsket at være hos Hellan, hun er en fantastisk dagplejer som vi alle meget hurtigt kom til at holde af. Familien er meget imødekommende og varm. Hellan har en facebookside hvor vi forældre kunne se børnenes dag i billeder, det gjorde rigtig meget for os at kunne se de store smil på billederne men også at kunne tale om dagen ud fra dem når vi kom hjem. Hos Hellan er de meget ude og laver mange forskellige aktiviteter, bålmad, ture ud af huset, besøg hos landmanden, ZOO, DGI huset, legestue, cykelture til fjorden - alt sammen noget vores søn fortalte glædeligt og ivrigt om. Hellan var altid klar med kram, grin og hygge. Når vi gik derfra var vi aldrig i tvivl om at børnene ville få en skøn dag. Hun er en dagplejer der gør alt for børnene, meget kreativ og omhyggelig!

Hellans Naturdagpleje får vores varmeste anbefalinger.

Morten og Kathrine Freundlich Pedersen, forældre til Marius (2016)


Hellan er en meget venlig, rar, sød og meget omsorgsfuld dagplejer! Der er rart og trygt at være hos hende. Hun er meget imødekommende og er meget elsket af vores datter Regitze. Hendes mand Morten og deres to drenge er altid smilende og snaksalig. Hun laver så mange gode og skønne ting med børnene og de elsker det. De går bl.a. ned til ænderne med brød, de leger meget ude og lærer en masse om dyr og natur. Rigtig god læring! Det er rigtig dejlig at bi kan følge med på Hellans facebook side, da hun er rigtig god til at lægge billeder op af de smilende og glade børn. Hellan er meget kreativ med børnene og vi har mange flotte ting i hjemmet lavet af vores datter, som de har lavet nede hos Hellan. Hun tager dem med i DGI-huset, ZOO, besøg i Vildmosen, cykelture til fjorden og på juletur op til jul. Der er også hyggeligt når de har deres dage hjemme eller hos en kollega, hvor de også laver gode ting der styrker deres motorik, hører musik, synger, danser, læser og hygger.

Nu skal vores datter i børnehave og vi kommer så meget til at savne Hellan og hendes kære familie. Der har ikke været en eneste dag, hvor vores datter ikke har været glad for at komme i dagpleje og hvor er hun svær at få med hjem , men det er kun et godt tegn :-) 

Hellans Naturdagpleje får vores varmeste anbefalinger, for hun er bare den bedste.

Rene og Kristine Ørtoft Jensen, forældre til Regitze (2017)


Daniel startede i Hellans naurdagpleje, da han var 9 måneder gammel.

Vi oplevede, allerede fra første besøg, et utrolig nærvær, varme og en særlig kemi mellem Hellan og Daniel. Hun havde fokus på kontakten med Daniel som det første, og det var derfor rigtig dejligt for os som forældre at opleve, at Daniel reagerede på Hellan med tryghed og smil. 

Vi har derfor altid følt os trygge ved at aflevere Daniel hos Hellan, da både Daniel og os som forældre oplevede en følelse af "at være hjemme". Hele Hellans familie har mødt os med smil og snak, og der har altid været rart at komme i dagplejen. Vi har haft en rigtig god og ærlig kommunikation med Hellan, og der har altid været plads til snak omkring alt mellem himmel og jord.

Vi har derudover haft en følelse af, at vi har været med på Daniels rejse hos Hellan, da vi altid i både form af billeder på den lukkede Facebook-side og ved snak ved afhentning har hørt om alle de spændende, sjove og hyggelige ting, der er sket i dagplejen i løbet af dagen, hvilket har været vigtigt for os.

Vi giver derfor Hellan vores bedste anbefalinger. : )

Kristina og Morten, forældre til Daniel (2018)


Jeg kan varmt anbefale Hellans Private Pasningsordning. Dette sted er uden tvivl det bedste sted for børn at starte deres institutionsliv. Hellan er helt fantastisk og ser hvert enkelte barn for hvem de er. Vi har været så heldige, at have haft børn hos hende de sidste 3,5 år og vi har ikke et sekund fortrudt, at vi valgte netop dette sted. Hellan er utrolig omsorgsfuld og formår at udvikle børnene til deres bedste. Det er næsten med sorg i hjertet, at vi må sige farvel til maj når den mindste starter i børnehave.

Annika og jens, forældre til Sara og Simon (2021)


Vi vil anbefale det hele som Hellans private pasningsordning indebære. Det er et skønt sted at være for børn og også for os forældre!. Når vi skal sende vores guldklumper afsted betyder det meget at vi får passet vores børn et sted vi forældre er glade og trygge ved at komme og aflevere vores børn. Det er man hos Hellan, hun skaber tryghed, omsorg og fantastiske rammer for børnene. Børnene lære rigtig mange ting og der er gode aktiviteter både inde som ude ;))

Nicoline og Stefan, forældre til Alma og Alfred (2021)


Vi har haft alle vores 3 børn hos Hellan. Det har været en skøn tid og vi har altid været trygge ved at aflevere vores børn til Hellan. De har haft aktive, læringsrige dage med udetid, cykelture, kreativitet, hygge og omsorg. Der sker altid noget hos Hellan og vi har nydt at se billeder fra dagen som Hellan er god til at ligge op på fællesgruppen. vi vil til enhver tid anbefale Hellan som dagplejer/børnepasser.

Morten og Kathrine, forældre til Marius, Sigurd og Astrid (2022)


Jeg kan varmt anbefale Hellans private pasningsordning. Hellan er en fantastisk dagplejemor, som giver børnene en tryg, sjov og lærerig hverdag fyldt med gode aktiviteter, såvel inde som ude. Motorisk leg, kreativitet, sprogudvikling, udforske naturen, synge, cykel- og gåture er bare nogle af de ting, vores Asta har nydt godt af, i sin tid hos Hellan. Vi er altid blevet mødt med smil og stor omsorg for vores barn (og børnene generelt). Vi har altid følt os i trygge hænder, og er ikke i tvivl om, at Hellan giver børnene den bedste start på institutionslivet.
Daniel og Anne, forældre til Asta (2023)